Næste åbne spil Søndag d. 4. oktober 2026 Køb billet →
Aktiviteter i Herning

Hvad skal I
lave i Herning?

Vi har tre aktiviteter på samme adresse i Søby Skov, lidt uden for Herning. Her er forskellen på dem, hvad de koster, og hvilken en der passer til jeres gruppe — så I kan vælge rigtigt første gang.

Tre aktiviteter, ét sted

Battleground ligger på Mindelundsvej 14A i Søby Skov, cirka ti minutters kørsel fra Herning. Det er 40.000 m² rigtig skov med huse, trækasser, væltede stammer, en sø og et vandløb med bro — ikke en bane med oppustelige forhindringer på en græsplæne.

Alle tre aktiviteter kører efter samme opskrift: I får udstyret udleveret, en instruktør kører briefingen, og så spiller I. Der er ikke noget, I skal have med hjemmefra ud over tøj, der må blive beskidt.

Hvad passer til jeres gruppe?

Airsoft

Det mest taktiske og realistiske. Rigtige replikavåben, 6 mm biokugler, og et mærke når man bliver ramt. Kræver at alle er fyldt 16 år.

Passer til: polterabend, firma, teambuilding og vennegrupper, der gerne vil have modstand.

Se airsoft →

Gelblast

Samme slags spil, men med bløde, vandfyldte kugler der popper ved kontakt. Det gør ikke ondt, og man kan være med fra 12 år.

Passer til: børnefødselsdage, blandede aldre og grupper, hvor ikke alle er med på at blive skudt på.

Se gelblast →

Bueskydning

Bue mod bue med skumpile og ansigtsbeskyttelse, bag store oppustelige bunkers. Lavere tempo, høj spænding — og vi kan køre den ud til jer.

Passer til: firmaer med begrænset plads, konfirmationer og alle, der vil noget andet end skydevåben.

Se bueskydning →

Hvad koster det?

Airsoft · arrangement
350 kr/person

3 timer, alt udstyr og instruktør. Fra 8 personer. Ekstra time 75 kr.

Airsoft · åben spildag
75 kr

Søndage kl. 10.00–16.00 med eget udstyr. Fuldt lejesæt 350 kr.

Gelblast
249 kr/person

90 minutter, alt udstyr og instruktør. Fra 8 personer.

Bueskydning
249 kr/person

Op til 16 personer. Kan også holdes hos jer selv, hvis I har 24×11 meter.

Til hvilken anledning?

Polterabend. To hold, rævekostume til brudgom eller brud, og en flok der pludselig har et fælles mål. Airsoft eller gelblast.

Firma og personale. Teambuilding, firmaudflugt, personaledag eller aktiviteten før julefrokosten.

Fødselsdag. Børnefødselsdag med gelblast fra 12 år — eller airsoft, hvis fødselaren er fyldt 16.

Bare en søndag. Vores åbne spildage er for alle over 16 år, også hvis du kommer alene.

Spiller med sort hjelm og netmaske sidder på hug mellem to træstammer
Klar mellem stammerne i Søby Skov

Ofte stillede spørgsmål

Hvor i Herning ligger I?

Mindelundsvej 14A, 7400 Herning, i Søby Skov — cirka ti minutters kørsel fra Herning. Der er parkering ved marken, ca. 115 m fra safezone.

Hvor mange skal vi være?

Til arrangementer kører vi fra 8 personer. Til de åbne airsoft-spildage om søndagen kan du komme alene.

Kan vi prøve flere aktiviteter samme dag?

Ja. Vælger I mere end én aktivitet samme dag, giver vi 10 % rabat på aktivitet nummer to og derefter. Aktiviteterne ligger i forlængelse af hinanden og ikke inde i den samme tid, så sig til ved booking, så vi kan køre udstyret frem.

Er det noget for børn?

Gelblast kan man være med til fra 12 år, og det er den oplagte løsning til børnefødselsdage. Airsoft kræver, at man er fyldt 16.

Hvad skal vi have med?

Tøj og fodtøj der må blive beskidt, og rigeligt at drikke. Alt spiludstyr er med i prisen til arrangementer.

Kan I komme ud til os?

Bueskydning kan vi pakke ned og køre ud til jer — det kræver blot 24×11 meter og adgang til strøm. Gelblast kan lejes med hjem i en hel weekend. Airsoft foregår kun på banen.

Skal vi finde noget, der passer?

Skriv hvor mange I er, hvilken anledning det er, og hvornår I tænker — så foreslår vi den aktivitet, der passer bedst til gruppen.